Når landevejssæsonen 2022 skydes i gang, bliver Team NPV Carl Ras Roskilde Junior bedre og hurtigere kørende end nogensinde før. Parentini Nordic har netop underskrevet en ny sponsoraftale med det danske juniorhold, der har opfostret nogle af de største stjerner i dansk cykelsports historie.

Holdet skal dermed køre i Parentini cykeltøj fra top til tå i 2022.

Theodor Storm er ét af de lovende stjerneskud på Team Roskilde Junior.

'Race Fit' til ryttere og race

Rytterne træner hver evig eneste dag for at optimere deres form og nå sportens højeste niveau. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket udstyr de kører i, på eller med. Holdet har en meget professionel tilgang til udstyret og vælger kritisk kun det bedste udstyr.

Til Team Roskilde Junior har vi udviklet en ny linje; ‘Race Fit’. 

I ‘Race Fit’-linjen er der et specielt fokus på de letteste og mest tekniske materialer, syet i et meget kropsnært snit for maksimal aerodynamisk effekt og performance.

Linjen er udviklet på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os gennem vores 20-årige tætte samarbejde med Danmarks Cykle Union. 20 år som har budt på en rivende udvikling for både dansk cykling og Parentini. En udvikling, som er blevet gennemgået hånd i hånd, hvor atleternes tøj er blevet optimeret fra år til år i tæt samarbejde mellem DCUs præstationsingeniører og de tekniske designere hos Parentini i Italien. 

‘Race Fit’-linjen består af alle nødvendige produkter en rytter skal bruge, for at kunne træne og deltage i løb året rundt. Det vil sige både almindelig jersey og kort bib-tight, speedsuit, løse ærmer og ben, handsker, skoovertræk og vintertøj.

En komplet linje til alle tænkelige forhold.

Tøjet bliver, lige som alt andet Parentini tøj, håndsyet på systuen i Capanne i Italien. Af erfarne skræddere med over 25 års erfaring. Sådan har det været siden 1976.

Team Roskilde Junior udvikler verdens- og olympiske mestre på stribe

Team Roskilde Junior er et af verdens bedste juniorhold. Holdet kan prale af helt ekstraordinære resultater i løbet af de 15 år holdet har eksisteret. 

Holdet kan konstatere, at ambitionerne er fuldt ud opfyldt og kan tælle tidligere verdensmester på landevejen: Mads Pedersen, verdens- og olympiske mestre på banen med Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Rasmus Lund og Frederik Rodenberg, junior verdensmester på landevejen, Jacob Egholm og Junior verdensmester i enkelstart, Mikkel Bjerg. Til den imponerende liste kan tilføjes yderligere bemærkesværdige navne fra sportens øverste hylde: Mikkel Frølich Honoré, Jonas Gregaard, Emil Vinjebo, Nicklas Larsen, Casper Folsach mfl. 

Holdets palmarés kan derudover bryste sig af masser af danske mesterskaber individuelt og som hold 9 gange i træk. 

Tidligere verdensmester, Mads Pedersen, kørte på Team Roskilde Junior i 2012 og 2013. Her fra VM i Harrogate 20019, også iført Parentini qua vores sponsorat af de danske landshold.

Holdet omtales som et af Danmarkshistoriens absolut bedste juniorhold – og måske en af verdens bedste talentfabrikker?

Team Manager på, Team Roskilde Junior, Thomas Wandahl, er meget tilfreds med det nye samarbejde:

– “Vi er meget glade for at skulle køre i Parentini cykeltøj til næste år. Tøjet er jo kendt i de danske cykelkredse, som mangeårig sponsor for de danske landshold og som værende garant for godt, gedigent italiensk håndværk. Vi har fået designet en utrolig flot trikot, der har formået at opfylde vores mange sponsorers interesser og skabt et nyt og iøjnefaldende udtryk, der nok skal vække opsigt i feltet. Samarbejdet virker som et perfekt parløb, og det er fedt at mærke, at vi har en fælles passion – holdet hos Parentini elsker at cykle ligesom os”, siger Team Manager, Thomas Wandahl.

Danmarks 4km-hold ved VM i Berlin 2020 med Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Lund, der alle startede alle deres karriere på Team Roskilde Junior.

Et stærkt match med fælles værdier

Team Roskilde Junior er et stærkt match for Parentini, da begge parter har et fælles fokus på “high-performance”.

Parentini altid haft et særligt fokus på detaljerne i de tekniske løsninger, der siden starten i 1976 har arbejdet med et fokus på at udvikle fremtidens cykeltøj. 

I 20 år har Parentini leveret tøj til de danske landshold. Et samarbejde, der har handlet om at optimere aerodynamikken i tøjet, som især har været et særligt fokuspunkt for det danske 4km-hold.

I 20 år har Parentini leveret tøj til de danske landshold.

Parentini glæder sig til at lære Team Roskilde Junior bedre at kende, og salgschef i Parentini Nordic, Thue Herager, ser frem til at se fremtidens ryttere i Parentini:

”Vi bestræber os på at støtte sporten og hjælpe fremtidens ryttere på vej til flotte resultater og har derfor en stærk historik for at hjælpe de lokale juniorhold. Vi glæder os til at se sportens nok bedste juniorhold i Parentini i 2022,” udtaler Thue Herager.

Tøjudlevering i Argon 18 Lab & Store i Lynge

Team Roskilde Junior var i slutningen af december forbi Parentini Nordics showroom i Argon 18 Lab & Store i Lynge til afhentning af tøj og foto af alle ryttere. 

Holdet har siden 2021-sæsonen kørt på det danskejede cykelmærke, Argon 18, som også vil være en del af holdet i 2022.

Vi er glæder os til et givtigt samarbejde med Team Roskilde Junior i 2022.

Følg Team Roskilde Junior her: 

 

Få et tilbud

Fra skitse til i tøjet på 6 uger

Kontakt os for et tilbud